Blog Image

NIKOLAJSEN

Om bloggen

Her i bloggen er det planen....at skrive lidt af hvert.... nu og da....

Du kan jo også skrive i bloggen....

FCK vandt til sidst!

Alt muligt Posted on %AM, April 13 2007 11:18:14

Frederik og Per drog torsdag den 12. april til Herning for at se FCM mod FCK på SAS arena – og hvilken kamp, vi fik virkelig noget for pengene. Først 1-0 til FCM, så 1-1, derefter 2-1 til FCM og til sidst 2-2. Da der var tale om en kamp i pokalturneringen måtte holdene ud i forlænget spilletid – som til Fredriks store glæde blev vundet af FCK med 3-2, efter at FCM endda havde reddet et straffespark. På et tidspunkt i den forlængede spilletid havde FCM dog mulighed for at udligne til 3-3, men bolden ville ikke det sidste stykke over stregen.

Frederik havde i lang tid ønsket at se sit drømmehold FCK spille – det fik han denne aften rig lejlighed til, så næste projekt er en landskamp i parkensmiley

Vi havde en rigtig god aften sammen med små 7.000 andre fodboldglade mennesker på heden.

Blog Image



Påsken ved vejs ende.

Alt muligt Posted on %PM, April 09 2007 20:46:43

En travl og hektisk påske lakker mod enden. Besøg i Vildsund hos bedstemor og bedstefar onsdag-torsdag, Frederik til Holstebro Cup fredag morgen kl. 07.15 i Holstebro, hjem og spise frokost og så til Vemb for at spille tre kampe afbrudt af aftensmad i Holstebro – så gik den fredag. Frederik sov på Tvis skole sammen med de andre Tvis spillere. Lørdag skulle Per passe tidtagningen i Hardsyssel hallen fra 08.00-13.00, så ikke noget med at sove længe. Frederik havde første kamp i Holstebro Stadion hal kl. 11.30 så der var tid til at spille på skolens mange computere. Anden kamp blev spillet fra kl. 15.00 – og så var holdet finale klar, uden et eneste nederlagsmiley.

Finalen blev spillet søndag kl. 12.00 i Stadion hallen mod et tysk hold, som måtte rejse hjem med nogle fine sølvmedaljer. TVIS KFUM Miniput tog nemlig efter en meget spændende kamp guldet og en masse flotte gaver med hjem til Tvis. Tillykke drenge – flot klaret!!!

På et tidspunkt var Tvis bagud med et mål og det gav de mange fans (mest forældre) et par urolige minutter, hvilket også dommeren måtte høre en del forsmiley. Forud for kampen havde vi dog lige skrevet en lille kampsang som næste hele hallen sang med på og det hjalp tilsyneladende.

Mandag har Annette været på arbejde, Frederik har haft besøg af Sarangan og Jonas og Per har kørt haveaffald væk.



Velkommen til vores BLOG

Alt muligt Posted on %PM, April 09 2007 20:26:41

Hej og velkommen til vores lille BLOG på nettet.smiley

Vi vil bruge bloggen til at skrive om store og små hændelser og begivenheder i vores lille familie. Hvor ofte og hvor omfattende det bliver… ja det må tiden vise. Vi modtager naturligis også gerne bemærkninger eller kommentarer fra dem som læser vores BLOG.

Godt — så er vi igangsmiley